
Kombucha og sundhed: alt du skal vide om bakterier
Hvad er kombucha?
Kombucha er en frisk og perlende drik, der laves ved at brygge en sød te og fermentere den med en gær- og bakteriekultur - en såkaldt SCOBY (Symbiotic Culture Of Bacteria and Yeast).
Den levende kultur nedbryder en del af sukkeret og omdanner det til forskellige organiske syrer, der giver naturlig smag, fylde og friskhed til drikken, foruden de potentielt gavnlige effekter.
Er kombucha en sund helsedrik?
Kombucha har været en sagnomspundet helsedrik i mere end totusinde år, fordi den eftersigende kurerede den syge kejser Qin Shi Huang, der derefter udråbte drikken til hans 'livseliksir'.
Siden fik kombucha en moderne genrejsning i Californien i 90'erne, hvor den indtog en position som en livsstilshelsedrik. Grundlæggeren af USAs største kombuchabrand markedsfører sig stadig på, at hans mors uhelbredelige kræftsygdom forsvandt efter hun begyndte at drikke hans fermenterede te.
Hos Læsk er vi lidt mere konservative i vores retorik, men reglerne for anprisning her i Danmark er også meget strammere end i USA.
Kombucha og bakterier
Det er de levende bakteriekultur, der har givet kombucha sin status som wonderdrink. Bakteriesammensætningen er forskellig fra drik til drik, men består typisk af en række eddikesyre- og mælkesyrebakterier, foruden forskellige typer gær. Disse kan alle have en gavnlig effekt på mikrobiomet, uanset om de er levende eller døde, men det er forskelligt fra person til person, hvilken effekt de har.
Naturligt forekommende organismer i kombucha er på papiret ikke probiotiske, men det er lovligt at tilsætte organismer som har gennemgået adskillige dokumentede og videnskabelige tests for deres effekt - de skal i så fald deklareres bag på etiketten. Selvom de er tilsat er de ligeså naturlige i deres cellestruktur som de naturligt forekommende.
Levende bakterier i kombucha - den store misforståelse
Det er en udbredt misforståelse, at gær og bakterier skal være levende for at have en effekt i tarmsystemet, og at varmebehandlede bakterier ingen effekt har.
Forskning viser, at også varmebehandlede bakterier er gavnlige. Eksempelvis har et studie påvist, at bakterier, uanset om de er "levende" eller ej kan:
påvirke immunsystemet positivt ved at regulere inflammatoriske processer og forbedre barrierefunktionen i tarmen.
styrke tarmbarrieren ved at initiere reparation af barrierens funktion efter skade forårsaget af forskellige patologiske (sygdomsfremkaldende) tilstande.
have en bred vifte af direkte anti-patogen effekter, herunder hæmning af vækst, produktion af antimikrobielle forbindelser.
Probiotika - hvad end de er upasteuriserede eller pasteuriserede - kan altså være virksomme i opretholdelsen af et sundt tarmflora og gavner både fordøjelse og immunsystem.
Forskningsprojektet der refereres til og dets videnskabelige artikel:
Piqué, N.; Berlanga, M.; Miñana-Galbis, D.: Health Benefits of Heat-Killed (Tyndallized) Probiotics: An Overview. Int. J. Mol. Sci. 2019, 20(10), 2534
Læsk Kombucha: ikke længere behov for køleskab
I årevis har vi været fortalere for upasteuriseret kombucha — og sagt det højt.
Men vi er blevet klogere.
Ligesom forskningen har udviklet sig, har vi selv lært en masse om bakterier og mikrobiomet de seneste år. Både gennem utallige bryg, timers nørderi — og ja, ved at drikke hundredvis af liter kombucha.
Og selvom vi elsker det rå og levende, er der ét punkt, vi ikke længere kan forsvare: kravet om konstant opbevaring ved max. 5 ºC.
Det er besværligt, dyrt og alt andet end bæredygtigt — både økonomisk og klimamæssigt.
Derfor har vi justeret processen:
Fra nu af bliver vores kombucha let pasteuriseret. Samme opskrift, samme smag, samme bryggemetode — men nu ført gennem en tunnelpasteurisering, der nænsomt stopper gæringen.
Det betyder:
-
Produktet forbliver stabilt og sikkert
-
Ingen eksploderende dåser
-
Ingen smagsændringer på reolen
-
Og du slipper for at stresse over kølekæden
Vores kombucha har nu den robuste bakteriestamme Bacillus subtilis HU58™, som kan overleve pasteurisering og forblive aktiv – helt uden køleskab.
Så ja, det føles stadig godt i maven. På flere måder.
Læs meget mere om de nye bakterier her:
Aktiv bakteriekultur i Læsk Kombucha
Sundhedsmæssige fordele ved kombucha
Ud over, at kombucha er fermenteret og indeholder potentielt gavnlige bakterier og organiske syrer, er der også en række punkter, hvor den kan være det sundere valg:
Sukkerindholdet i Læsk er mindre end 50% af konventionelle sodavand og frugtjuice
Drikken kan være et godt, alkoholfrit alternativ til vin, øl og cider
Læsk Kombucha er brygget på grøn te, som kendes for sit indhold af antioxidanter, der i nogen sammenhænge har vist at kunne have en positiv effekt på blodtryk og metabolisme
Kombucha er ikke en helsedrik og der er ingen dokumenteret effekt af, at kombucha - hverken upasteuriseret eller pasteuriseret - skulle kunne kurere sygdomme.
Kombucha bør drikkes fordi man elsker den syrlige, fermenterede smag, og håber på en gavnlig effekt som bonus.