Ny Læsk webshop - nu altid gratis fragt på kombucha

Ny Læsk webshop - nu altid gratis fragt på kombucha

Hvis du er en af vores faste kunder, har du nok allerede bemærket det: Vi har fået en ny webshop! Den gamle side var smuk og gennemført - udviklet af de dygtige folk hos Grafikr - og med koncept, design og fotos af en række kreative genier: Snask, Bun Studio, Brini Fetz og Morten Bentzon. Med tiden har vores behov dog ændret sig, og der har været lidt udskiftning i teamet, dog stadig med grundlægger Line og bryggerichef Magnus i front. Derfor har vi valgt at udskifte designet i en periode indtil vi igen finder vores vej.

Bland-selv Kombucha-kasser

Vi tilbyder stadig bland-selv kasser, men i stedet for at få én dåse ad gangen, har vi lavet alle varianter i 9-styks kasser, så du stadig kan vælge dine favoritter, men køber et prædefineret antal. Det kommer til at spare os for rigtig meget tid, og vi vil i stedet give dig gratis fragt.

Gratis Fragt til Pakkeshop

Fragt er steget meget i pris de seneste år, og specielt levering hjem til døren er blevet så dyrt, at det hverken er attraktivt for dig eller os. Vi har derfor valgt at tilbyde gratis fragt til pakkeshop, mens vi arbejder på bedre fragtaftaler med en partner, så vi på sigt kan levere hjem til døren igen.

Kølekrav på Læsk eller ej?

Men skal kombucha ikke stå på køl, tænker du måske?
Det er lidt forskelligt fra kombucha til kombucha og afhænger meget af, hvordan den er lavet. Tidligere har vi haft kølekrav på alt, hvad vi lavede, men nu laver vi begge dele. Den kombucha, du køber her i Læsk webshoppen, kan nu tåle at blive opbevaret udenfor køleskabet. Det er en gamechanger, som gør, at vi kan eliminere udfordringer med køletransport, CO2-udslip, opbevaringsproblemer i dit køleskab og sprængfarlige dåser ved forkert opbevaring.

Hvis informationen giver anledning til flere spørgsmål, kan vi anbefale af læse mere  i vores artikler her:

Kombucha og sundhed: alt du behøver at vide om bakterier

Forsøg med probiotisk bakterie i Læsk Kombucha

Prøv vores kombucha!

Besøg vores købsside nu og udforsk vores udvalg af forfriskende smagsvarianter. Med vores nye webshop får du altid gratis fragt. Klik her for at købe nu og få dine favoritter leveret direkte til nærmeste pakkeshop!

 

 

Back to blog